Webhotel: Her er de 3 bedste webhoteller på markedet i 2020

Et webhotel

Hvis du gerne vil give din hjemmeside de optimale betingelser for succes, er det vigtigt, at du fra start af vælger et godt webhotel.

Webhotellet har nemlig stor betydning for hastigheden, sikkerheden og stabiliteten på din hjemmeside.

Hvis du er i tvivl om, hvilket af de mange webhoteller du skal vælge, så læs med her.

Vi har nemlig set nærmere på de tre p.t. bedste webhoteller på markedet.

I vores vurdering har vi især lagt vægt på hastighed, stabilitet, sikkerhed, brugervenlighed og pris.

Nr. 1 – Simply.com


Simply.com webhotel

Simply.com (tidligere kendt som UnoEuro) er Danmarks største og mest populære udbyder af webhoteller – og det er bestemt ikke uden grund.

Simply.com er nemlig en meget hurtig, brugervenlig og stabil udbyder med en glimrende supportafdeling, som man hurtigt og nemt kan komme i kontakt med.

Alle serverne står placeret i Skanderborg, og de har en oppetid på 99,9%, hvilket må siges at være ret imponerende.

Simply.com’s popularitet kommer også til udtryk i de meget positive vurderinger, som firmaet har høstet på Trustpilot.

P.t. ligger deres score nemlig på 4,8 ud af 5, baseret på 4.062 anmeldelser, hvilket gør Simply.com til den absolut bedst bedømte hostingudbyder på Trustpilot.

Det er supernemt og enkelt at opsætte et webhotel på Simply.com – selv for ikke-tekniske personer – og du kan installere de mest populære CMS-systemer såsom WordPress og Joomla med et enkelt klik.

En anden fordel ved Simply.com er de meget lave priser.

Priserne starter på 18,66 kr. pr måned for deres billigste webhotel, kaldet Basic Suite, og det inkluderer bl.a. ubegrænset trafik, et gratis SSL-certifikat og et gratis domænenavn.

En Basic suite vil i langt de fleste tilfælde være rigeligt.

Du skal have en meget stor hjemmeside og ekstremt meget trafik, før det giver mening at vælge en dyrere løsning.

Du kan altid opgradere til et af deres større webhoteller, hvis det skulle blive nødvendigt på et senere tidspunkt.

Du kan læse mere om Simply.com her.

Nr. 2 – One.com


One.com webhoteller

Den danske udbyder One.com minder på mange punkter om Simply.com.

One.com er nemlig ligeledes en hurtig, brugervenlig og stabil udbyder med en god supportafdeling, der står klar til at hjælpe, hvis der skulle opstå problemer.

Serverne står placeret på Sjælland, og de har ligesom Simply.com en oppetid på 99,9%.

Det er desuden nemt og enkelt at opsætte et webhotel hos One.com, og du kan installere WordPress samt en lang række andre CMS-systemer med et enkelt klik.

Deres Trustpilot-score ligger også i den høje ende, men ikke helt så højt som Simply.com.

P.t. har firmaet nemlig en score på 4 ud af 5, baseret på 7.422 vurderinger.

Priserne på deres webhoteller er også meget konkurrencedygtige.

Deres billigste webhotel, kaldet Starter Hosting, koster 19 kr. pr. måned, og det inkluderer bl.a. fri trafik, et gratis SSL-certifikat og et gratis domæne.

Ligesom hos Simply.com vil det billigste webhotel i de fleste tilfælde være rigeligt.

Du kan altid opgradere senere, hvis det skulle blive nødvendigt.

Du kan læse mere om One.com her.

Nr. 3 – Dandomain


webhotel hos Dandomain

Dandomain har tilbudt hosting helt siden 1999, og dermed er det Danmarks absolut ældste hostingudbyder.

Deres webhoteller er brugervenlige, hurtige, sikre og stabile, og deres kundeservice er god og nem at komme i kontakt med.

Du kan både kontakte dem via e-mail, live chat og telefon.

Deres servere har desuden en oppetid på 99,9%, og de står alle sammen placeret mellem Århus og Skanderborg.

Dandomain’s Trustpilot-score ligger også i den høje ende.

P.t. ligger den på 4,5 ud af 5, baseret på 1.283 vurderinger, hvilket betyder, at DanDomain er den næstbedst vurderede hostingudbyder i Danmark – kun overgået af Simply.com.

Priserne på Dandomain’s webhoteller er dog en del højere end hos Simply.com og One.com.

Deres billigste webhotel, kaldet Basic, koster 24 kr. pr. måned de første 12 måneder, hvorefter prisen stiger til 48 kr. pr. måned.

Men hvis du skal installere WordPress eller et hvilket som helst andet CMS-system, bliver du nødt til at vælge et dyrere webhotel, kaldet Webløsning.

Deres Basic webhotel understøtter nemlig desværre ikke CMS-systemer.

Webløsning koster 49,50 kr. pr. måned de første 12 måneder, hvorefter prisen stiger til 99 kr.

Du kan læse mere om Dandomain her.

Hvilket webhotel skal jeg vælge?

Lige meget hvilken af de tre udbydere, du vælger, er du sikker på at få et glimrende webhotel, der både er sikkert, hurtigt og brugervenligt.

Ved alle tre udbydere er du desuden altid sikker på, at der står en god og kompetent kundeserviceafdeling klar til at hjælpe, hvis du skulle komme i tvivl om noget eller opleve problemer.

Prismæssigt ligger Dandomains webhoteller dog en del højere end Simply.com og One.com, hvilket desværre betyder, at Dandomain aldrig vil være vores førstevalg.

De højere priser kan nemlig ikke umiddelbart forsvares på nogen områder.

One.com og Simply.com er uden tvivl de to absolut bedste udbydere af webhoteller på markedet, og det er faktisk en anelse svært at kåre en vinder.

Brugervenligheden og supportafdelingen er dog en smule bedre hos Simply.com, og derfor vil det altid være vores foretrukne valg.

Denne hjemmeside kører i øvrigt på en Basic Suite (den billigste) fra Simply.com.

6 Comments

    • Hej Ulrik,
      Ja, det gør de, men kun på deres Pro Suite og op efter. På Basic Suite og Standard Suite tilbydes der udelukkende support via e-mail eller support-tickets.

  1. Hej,
    Hvis jeg har flere domæner, som jeg gerne vil have hostet, skal jeg så købe et web hotel for hvert enkelt domæne eller kan jeg hoste samtlige domæner på et enkelt web hotel?
    På forhånd tak for svar!

    • Hej Henrik,
      Du behøver nødvendigvis ikke at købe et nyt webhotel for hvert enkelt domæne du har. Hos både UnoEuro, Dandomain og One.com kan du have et ubegrænset antal domæner hostet på et webhotel.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*